Jeg er i en blanding af oppe og køre på en rus af adrenalin og samtidig lidt rystet. Jeg bor i en opgang med 10 lejligheder og jeg bor øverst (på 4. sal).
Brandalarmen på opgangen (vi har 2, en på 5. og en på 2. sal) har lige lydt 2 gange og jeg skyndte mig at gribe mine nøgler og gå ud for at se om vi skulle ud eller om det var falsk alarm. Da der var stille og kun lugtede svagt af brændt mad gik jeg nedaf for at sikre mig at det ikke brændte. Tænk jer, af alle de lejligheder, var det kun mig og hende på 2. sal der var gået ud på opgangen. Nede under hendes sal lugtede der ikke så det har været i en af dem fra 2. og opaf. Hun går dårligt så hun blev stående mens jeg "drønede" (læs: skyndte mig med tungen ud af halsen) ned og derefter op på 5. sal for at finde ud af hvor der var noget galt. Der lugtede ikke på loftet (og der har vi en branddør) så det har været fra vores opgang. Jeg bankede og ringede og kaldte højt på min nabo (en ældre mand der har drukket tæt igennem de sidste mange mange år og hvis lejlighed skal destrueres når han engang dør for han har samlet så meget skidt igennem årene som halv-vagabond at du ikke længere kan se hans gulv). Der gik flere minutter før jeg (som den flab jeg er) satte mig på knæ og snusede ind af hans brevsprække (ja jeg har altså en del dyr og hvis det brænder, skal jeg have tid til at få dem alle med ud så jeg havde jo travlt). Det fik ham til at åbne døren i ikke så meget andet end et par ikke så rene underbukser og med en smøg i hånden. Jo, han havde da hørt alarmen men regnede ikke med at det var noget. HVAD FA...
Men ok, hvis han vil risikerer at brænde inde, så er det jo hans valg. Lugten af det brændte mad kom ikke fra ham og da der nu var gået nogle minutter og alarmerne havde været stille siden, så blev vi enige om at det nok var nogen der havde brændt mad på og havde åbnet ud til opgangen for at lufte ud. Det er bare utroligt at de så ikke lige var voksne nok til at åbne og fortælle os at det var falsk alarm!
Så nu sidder jeg her og lytter og kigger på mine transportkasser der har stået parate siden dengang der var orkan i 90´erne hvor jeg kunne mærke at huset svajede svagt og mine transportkasser stod på loftet (på 6. sal hvor der iøvrigt blev blæst nogle tagsten ud så hullet var så stort at et voksent menneske kunne kravle derud). Der går nok noget tid før jeg falder ned igen men jeg er parat "just in case". Jeg kan løbe ned, eller løbe op. På 5. kan jeg komme hen i opgangen ved siden af og på 6. kan jeg komme hen i andre opgange og helt hen om hjørnet på ejendommen. Og ellers er der vores altan. I yderste nødstilfælde må jeg ud på den. Jeg er totalt ligeglad med mit tøj og smykker og møbler. Jeg skal bare have mine dyr med ud eller alle dem jeg kan nå at få med ud. Jeg har gjort mine lektier med at finde ud af hvad jeg skal gøre HVIS det sker og det var jeg glad for idag da risikoen pludselig var der. Det gav en lille bitte smule indre ro mens jeg rendte rundt for at finde ud af om jeg skulle proppe dyrene i transportkasserne eller ej.
Ved I hvordan I kommer ud HVIS....?