ons 3. nov 2010 18:08
Anne Marthin skrev:Altså BlueRaven - Kan jeg forstå det sådan at den der DROPBOX slet ikke fylder noget på min computer?
Nej. Og ja. Når du opretter din dropbox, får du et gratis 2GB online lager, hvor du frit kan uploade f.eks billeder, dokumenter og lignende. Dette lager fylder ikke noget på din computer og kræver ingen installation.
- men...
Det helt smarte ved dropbox er, at du kan linke den til din computer, hvis du INSTALLERER
DROPBOX. Her får du en dropbox mappe i din stifinder (og på skrivebordet), og alt du lægger i denne mappe (og undermappe i den), bliver automatisk sendt til din online-dropbox. Her ligger tingene altså BÅDE på din computer OG på nettet, så det fylder på din computer
Anne Marthin skrev:Er du sikker på at min computer ikke går helt i stå, hvis jeg installerer DROPBOX?
Nej, men jeg har endnu ikke oplevet nogle problemer, og jeg har det på alle mine computere, lige fra gamle Win98'ere, Win2000'ere, XP'ere og Win7'ere. Desuden har jeg installeret det ved en del familie og venner (der er nemlig gode dele-muligheder), igen uden problemer, så jeg vil mene der er gode chancer for, det også virker ved dig. Ellers er det bare at deaktivere linket til online-droppen, eller afinstallere programmet.