Lige først jeg så den, tænkte jeg WOW en fed ring, og var faktisk lidt imponeret af alle de små detaljer, men så fandt jeg ud af, det er et armbånd. I det lys er den bare for meget (troede faktisk ikke jeg kunne mene det om et smykke).
Den er simpelthen for kompakt, for anmasende og for rokoko efter min smag, og de små detaljer jeg forelskede mig i først, er jo ikke små, når det er et armbånd vi taler om.
Jeg ville til enhver tid vælge en mere let, luftig og elegant snirklet Camilla-model frem for denne.
Jeg vil tilslutte mig Vases spørgsmål om, hvem det egentlig er, der har lang vej igen, for jeg synes nu nok, hende her er lidt langt fra målet - det smukke, magiske Danagonia.
Hvordan hun gør.
Man kunne med rette udstyr sagtens støbe den i en omgang, men den kan også være loddet sammen af enkeltdele. Disse kan være købt færdige, standset ud over skabeloner, være støbt, eller hun kan have lavet nogle forme, hun bare kan fylde med metal-clay og på den måde masseproducere masser af ens dele.