Så blev der tid til at komme lidt videre med projektet, so here we go again...
Alle de steder på ravnen hvor der skal loddes, får en gang fluss for at beskytte mod oxydering.
Inden er stederne blevet slebet rene med lidt fint smergelpapir.
På dette tidspunkt troede jeg, jeg kunne slippe godt fra at foretage alle lodningerne på én gang,
men det opgav jeg hurtigt, så det var ikke nødvendigt at flusse vingerne i første omgang.
Småstumperne lægges så enderne der skal loddes også bliver flusset.
Det hele varmes forsigtigt op til flussen bliver et hvidt pulver.
Lidt hårdt slaglod klippes til de første lodninger.
Hårdt slaglod har det højeste smeltepunkt, hvilket får betydning senere.
De første lodninger bliver af krogen under hovedet og øskenen under halen.
Begge lodninger foretages i samme omgang.
3 små flussede stykker af den hårde slaglod er placeret på loddestederne.
Opvarmningen starter forsigtig indtil flussen er et hvidt pulver, hvorefter opvarmningen bliver mere intens.
Når hele emnet er rødglødende, koncentreres varmen på selve loddestederne. Der varmes til slagloddet er smeltet.
Det blev altså ret rystet, men det er svært at fotografere med den ene hånd og lodde med den anden.Ravnen afkøles i vand - hvilket kun tager 1 sek.
Og så er de første stumper på plads...
... eller nærmere, næsten på plads.
Haleringen gled lidt under lodningen, så det krævede overvejelser, om den skulle loddes om.
Jeg besluttede at betydningen nok ville blive minimal, så jeg lod den blive som den var.
(FY! - jeg skammer mig også lidt.)
Så er der lagt an til endnu et par lodninger og denne gang vælges vegt slaglod med et lavt smeltepunkt.
Fordelen er, at dette slaglod smelter inden de forgående lodninger, så de skulle gerne blive, hvor de er.
Først loddes den ene vinge...
... og så den anden.
Her er loddestedet blevet slebet rent med fint smergelpapir,
små stykker flusset vegt slaglod er lagt på vingen, hvorefter øskenen er placeret.
Her gik jeg lidt for voldsomt til værks under opvarmningen,
og et af slaglodsstykkerne flyttede sig, da flussen kogte op.
Stykket flyttes på plads igen, inden lodningen fortsættes.
Og så varmes der op igen...
... til slagloddet er smeltet.
Som før afkøles ravnen i vand.
Og så er "krog-delen" af låsen loddet færdig...
... og ravnen hæver sig op over underlaget.
Krogen er, efter al den opvarmning, blevet alt for blød, så der bankes lidt spændinger i den med en hammer.
Den let flade krog er nu stærk nok til at fungere som lås.
Inden pauseknappen blev aktiveret igen, tjekkede jeg,
om jeg kunne leve med den skæve hale-øsken når en kæde er monteret
- og det tror jeg godt, jeg kan.
Nu ryger ravnen så i 10% svovlsyre en halv times tid.
Og så får I ikke mere for den 25øre
Næste punkt bliver at lave den lille ring der skal sidde i kædens anden ende
og så at slibe, pudse, polere og montere.